De bedste film på Netflix: 22 film, du kan streame lige nu

Er du i tvivl om, hvad du skal se på Netflix? Vi har samlet de 22 bedste film, du kan streame lige nu.

De 22 bedste film på Netflix lige nu: Leder du efter den perfekte film til en aften på sofaen, men du gider ikke scrolle rundt i evigheder? Vi har gjort det nemt for dig.

Netflix er fyldt med en masse gode film, og det kan føles som en hel jungle at finde rundt i. Vi har herunder samlet de 22 bedste film på Netflix, som du kan streame lige nu!


Nr. 1. Zodiac (Thriller) af David Finch

I filmen Zodiac følger du journalisterne Robert Graysmith, som spilles af Jake Gyllenhaal og Paul Avery, som spilles af Robert Downey Jr. De arbejder på avisen San Francisco Chronicle og sammen med efterforskerne Dave Toschi (Mark Ruffalo) og Bill Armstrong (Anthony Edwards), prøver de at opklare den mystiske seriemorder Zodiacs forfærdelige forbrydelser. 

I jagten på forbryderen “besættes” hovedpersonerne af de spor Zodiac efterlader dem; hånlige breve og bevismaterialer han sender med posten. Filmen handler næsten udelukkende om den indsats, og den destruktive effekt det har på journalisterne og efterforskerne. I en form for opdagelsesrejse får publikum mulighed for at følge med, og lægge mærke til alle de fine små detaljer der udspiller sig undervejs, alt imens man får lov til at komme ind under huden på hovedpersonerne.

Zodiac er baseret på en virkelige hændelse – en kendt historie fra USA’s vestkyst, hvor en serieforbryder begik adskillige mord og aldrig blev fanget. Denne intelligente krimi er fantastisk lavet, autentisk, gennemarbejdet og med perfekt castede stjerneskuespillere – en filmoplevelse hvor du helt glemmer, at du ser en spillefilm. 


Nr. 2. The Big Lebowski (Komedie) af Joel og Ethan Coen

I denne fantastisk sjove film møder du “The Dude” (Jeff Bridges), en gammel hippie der holder utroligt meget af bowling, hvilket han også bruger det meste af sin fritid på sammen med hans drenge, Walter Sobchak (John Goodman) og  “Shut the fuck up” Donny (Steve Buscemi).

“The Dudes” mere borgerlige navn er Jeff Lebowski, som han tilsyneladende deler med en rigmand fra byen, hvilket resulterer i at han pludselig står midt i en dramatisk kidnapningssag. Lettere forvirret og fortvivlet får han sin gode ven, bowling-makker og lettere paranoide krigs-vietnam-veteran, Walter blandet med ind i hele affæren – ja, det kan kun gå godt!

I løbet af filmen møder du nihilister, der er hamrende ligeglade med alt, der bliver pisset på  et højt elsket tæppe og dyppet hoveder i lokummer, alt imens der også skal være tid til en bowlingturnering. Du får sex, bedrageri, kidnapning og en masse andet godt i en og samme film. 

En måske forvirrende, men hamrende morsom film fyldt med vanvittige optrin, som garanteret vil få dig til at trække på smilebåndet. Helt klart en af de bedste film på Netflix lige nu.


Nr. 3. Inception (Sci-fi, action) af Christopher Nolan

Med Leonardo DiCaprio i hovedrollen, som Cobb, en talentfuld tyv, er du sikret skuespil der ikke skuffer. Cobb har nogle evner som ingen andre har, og det har medført hans kones død, hvorfor han er blevet dømt for mord. Cobb tager derfor imod en opgave for at kunne få lov til at se sine børn igen. Han er nemlig blevet lovet at få en ny chance. Her samler han et hold der skal være med til at udføre opgaven; “inception” eller “plantning af en idé”. 

Filmen foregår i fem forskellige, parallelle universer fyldt med special effects og har en kompleks historie med en kringlet fortælling, som alligevel er relativt nem at følge med i.

Inception er en flot og yderst underholdende film, der sørger for, at du får et actionbrag af en filmoplevelse. 


Nr. 4. Inglourious Basterds (Drama, krigsfilm) af Quentin Tarantino

Denne film tager dig med til 2. verdenskrig i Frankrig. Her møder du “The Basterds”, som er en gruppe jødiske, amerikanske soldater, der skal på en operation, nemlig “Operation Kino”. Friedrick Zoller, en tysk soldat, forelsker sig i den smukke biografejer, uden at vide at hun er af jødisk herkomst. Han ønsker at vinde hende kærlighed, og sørger derfor for at få en gallapremiere til hendes biograf. Hertil kommer berygtede jøde-jægere, allierede spioner, tyske soldaters og meget mere. 

Ej at forglemme er det en Tarantino-film, og med det får du historie blandet sammen med fiktive karaktere fyldt med splat, vittige dialoger, ironi, karikerede personer, pulp og genre-leg. Hvorfor ikke starte første scene med i en spaghettiwestern?

Du vil med sikkerhed føle dig underholdt af denne blodige ballade og ikoniske hævndrama af en film. 


Nr. 5. A Beautiful Mind (Drama) af Ron Howard

A beautiful mind er et velfortjent, oscar-vindende drama, der er baseret på en virkelig historie. Hovedpersonen John Nash (Russel Crowe) spiller en dygtig matematiker som har en strålende fremtid at gå i møde. Han bliver ansat af den amerikanske efterretningstjeneste til at udvikle og bryde hemmelige koder, men det er tærer på ham. 

Da han er på toppen af sin karriere får han paranoid skizofreni, han må stadig intet om sit arbejde fortælle hans kone og han ender med at være til fare for dem der står ham nærmest – han ryger ind og ud mellem hvad der er virkeligt og hvad der er fantasi. Hans kone kommer ham til undsætning og hjælper han hele vejen til en Nobelpris. 

Læs også:  Top 10: De bedste serier, du kan streame lige nu

Denne film har med sit yderst velskrevede manuskript sørget for en filmoplevelse, hvor du kan relatere til personerne, samt reflekterer over emner der indgår i filmen.


Nr. 6. The Departed (Krimidrama) af Martin Scorsese

Denne film udspiller sig i Boston og handler om Francis “Frank” Costello (Jack Nicholson), en irsk mafiaboss og hans lidt for “gode” kontakt med politiets nye helt, Collin Sullivan (Matt Damon). Det er en kompliceret sag, der udspiller sig i et brutalt gangster-univers, hvor Billy Costigan (Leonardo DiCaprio) prøver at infiltrere den hårdkogte mafiaboss’ organisation. 

The Departed er baseret på “Internal Affairs”, er anmelderrost og har vundet mange priser. Det er heller ikke uden grund, for denne film er virkelig et mesterværk fyldt med spænding, twists og stærke skuespiller-præstationer. 


Nr. 7 Goodfellas (Krimidrama) af Martin Scorsese

Her får du endnu et krimidrama af Martin Scorsese, men det er ikke uden grund, for med filmen Goodfellas leverer Martin Scorsese endnu en gangsterfilm i særklasse. Filmen er baseret på bogen Wiseguy: Life in a Mafia Family af Nicholas Pileggi

Filmen skildrer Henry Hills (Ray Liotta) liv i mafiaen – han har altid ønsket sig at være en gangster. Lige så længe han kan huske. Vi følger hans liv gennem 30 år, hvor han fra barns ben af kommer ind i mafiaen, og får en “familie”. 

Diverse nedture, paranoia og forræderi er blot nogle af de emner, du vil opleve ved at se Ray Liotta i sit livs optræden som Henry Hill, en vaskeægte gangster. 


Nr. 8. American Psycho (Thriller, gyser) af Mary Harron

Bret Easton Ellis har skrevet den kontroversielle roman American Psycho, der i år 2000 blevet filmatiseret og vist i biograferne verden over.

I denne film er hovedpersonen Patrick Bateman (Christian Bale), en super-yuppie som lever i storbyen, New York. Han er et moderne mennesker der lever i luksus, går i mærkevaretøj og spiser god mad med vennerne. Men det er ikke alt, dertil har han nemlig en anden hobby han dyrker ihærdigt; morderisk bersærkergang. 

Der er massere af blod i denne film, ligesom at der i bogen heller ikke er lagt filter på i beskrivelsen af den ultravoldelige, uden nogen form for morale og menneskelig hensyntagen, Patrick Bateman først er gået i gang med mord og splat. Han opnår aldrig helt glæde, og bliver aldrig rigtig tilfreds.

Denne film foregår i højt gear og er et must-see for enhver thriller-fan.


Nr. 9. The Dark Knight (Superheltefilm, action) af Christopher Nolan

Batman og Jokeren! Christian Bale og Heath Ledger!

Kampen mod forbrydere i Gotham city og ikke mindst, den onde, skruppelløse Joker, som spreder ødelæggelse og kaos i byen i sit ønske om total anarki! Med denne film får du et højt niveau af adrenalin, en dyster og intens fortælling og yderst velspillende skuespillerpræstationer.

En vældig underholdende og visuelt flot film om superhelte, skurke og mødet mellem det gode og det onde.   


Nr. 10. Blade runner (Sci-fi) af Ridley Scott

En sci-fi-klassiker og kultklassiker, som af mange i verden anses for værende en af de bedste inden for sci-fi-genren – og helt sikkert blandt de bedste nyere film, du kan streame på Netflix lige nu. Harrison Ford ses i hovedrollen som en blade runner ved navn Rick Deckard.

Filmen foregår i fremtidens Los Angeles. Folk har forladt planeten, Jorden og bosat sig i rum-kolonier, på grund af industrialisering, forurening og overbefolkning. Her har de “replicants” til at udføre beskidt, farefuldt arbejde for dem. Nogle af “the replicants” gør oprør mod menneskene og drager mod jorden for at bosætte sig der. Mr. Deckard har nu til job som blade runner, at tilintetgøre “the replicants”. Men er Deckard selv en “replicant”?

Blade runner er en ikonisk film fyldt med detaljer, den er stemningsfyldt og rejser en masse spørgsmålstegn om fremmed-accept og moderne teknologi.


Nr. 11. De urørlige (Drama, Komedie) af Éric Toledano og Olivier Nakache

De urørlige er et fransk komedie-drama om en mangemillionær ved navn Philippe (Francois Cluzet), der efter en paraglidingulykke er blevet lam fra halsen og ned. Philippe søger en ny personlig hjælper, og det bliver modvilligt og uforventet Driss (Omar Sy), en småkriminel, arbejdsløs ung mand fra ghettoen, der får jobbet. 

Kontrasten mellem de to kan næsten ikke være større – de er et umage par; både kulturelt og socialt kommer de fra to forskellige verdener. Til trods for det udvikler de et nært og usædvanligt venskab, hvor de begge udfordres på deres respektive syn på verden. 

Denne film er en feel-good komedie, som er baseret på en historie fra den virkelig verden. Den er hjertevarm, fyldt med charme og humor – den får en til at smile, grine og reflektere over hvor fint man med humor kan komme et tabubelagt emne til undsætning og give det en velgørende, positiv virkning. 

Læs også:  Se, hvordan Disney+ kommer til at se ud her

Nr. 12. Good Will Hunting (Drama, romantik) af Gus Van Sant

Will Hunting (Matt Damon) spiller en pedel der arbejder på et teknisk, matematisk universitet. Han er en ung mand med et uopdaget talent for matematik. Han er faktisk et geni, men har brug for hjælp, da han har en indædt frygt for at knytte følelsesmæssigt bånd til andre mennesker. Han er en problemfyldt, urolig ung herre der ikke kan lide autoriteter. Alt dette hjælpes på vej af Robin Williams i måske sit livs rolle, som Sean McGuire. 

Filmen er en sentimental, håbefuld og hjertevarm udviklingshistorie om både den unge Will og de voksne autoriteter, som med lidt humor sørger for at du bliver underholdt. 


Nr. 13. Birdman (Drama, Komedie) af Alejandro González Inarritu

Den fallerede og afdankede filmstjerne fra Hollywood Riggan Thomson (Michael Keaton) forsøger håbefuldt med et Broadway teaterstykke han selv instruerer, at få sat skub i sin karriere og genvinde tabt succes. Det er dog ikke så let, da han stadig er mest kendt som Birdman, en ikonisk superhelt. Han bliver mødt af en masse modstand; skepticisme af kultureliten, krævende skuespillere, hans eget ego og familieproblemer.

Han “hører fugleskrig” og hjemsøges af sin tidligere ikoniske signaturrolle som Birdman. Filmen er medrivende at overvære, hvor den indeholder drømmesekvenser der mest af alt fortæller noget om hovedpersonens mentale tilstand. 

Du fanges hurtigt af denne film, den er morsom, underholdende og godt lavet.    


Nr. 14. Into the Wild (Biografi, Drama) af Sean Penn

I Into the Wild møder du den unge mand Christopher McCandless (Emile Hirsch) med en lys fremtid, som er træt af det kontroversielle og død-kedelige intetsigende liv. Han har netop lige taget sin afsluttende eksamen med topkarakter, han forældre har høje planer for ham og dermed lagt lykken i hans hænder. Christopher vil bare noget andet – han vil leve livet, mærke det og ham selv. 

Christopher McCandless tager på sit livs rejser, brænder alle broer bag sig, efterlader familien og drager afsted uden mange penge på lommen. I løbet af filmen møder han forskellige karakterer der er med til at forme ham. Han tilfredsstilles ikke, og længes efter endnu mere; To get lost in the wild og fortsætter derfor sin dannelsesrejse til Alaska. 

Into the Wild er en gribende fortælling, som er baseret på en virkelig historie, om en ung mand der kompromisløst drager på sit livs rejse i søgen efter sandhed, indsigt og meningen med det hele. Han må da også konkludere, at mennesket er kun er noget i et samspil. Men er det for sent for Christopher?


Nr. 15. Brokeback Mountain (Drama, Romantik, Western) af Ang Lee

Vi er i Wyoming i år 1962, hvor de to cowboys Ennis del Mars (Heath Ledger) og Jack Twist (Jake Gyllenhaal) møder hinanden midt i storslåede naturomgivelser. Her udvikler de et intens og livslangt kærlighedsbånd. Efter at have arbejdet i bjergene vinteren over skilles deres veje, men de fortsætter stadig med at mødes, trods de nu begge er blevet gift. 

Denne film er en fortælling om en umulig romantisk relation, der er fyldt med problemer, glæder, tragedier og kærlighed – “forbudt” kærlighed. Helt sikker blandt de bedste film på Netflix.


Nr. 16. Baby Driver (Action, Krimi, Komedie) af Edgar Wright

En ung mand kaldet Baby (Ansel Elgort) skal agere flugtbilist for en gruppe hårdkogte kriminelle bankrøvere som er ledet af Doc (Kevin Spacey). Baby elsker musik, og hører derfor altid Ipod, selv når han fører bilen til og fra diverse bankrøverier. Første scene starter også med, at man ser Baby sidde og tromme på bilens rat lige ude foran en bank, hvorefter bankrøverne Bats (Jamie Foxx), Buddy (Jon Hamm) og Darling (Eiza González) hopper ind i bilen og de kører afsted.

Baby er tvunget til at køre flugtbilen, men ønsker at ændre levevej, da han en dag møder den unge og smukke Debora (Lily James) som han hovedkulds forelsker sig i. Han planlægger en udvej, men Doc afpresser ham til en sidste tur…

Denne film er nyskabende, fyldt med humor, hæsblæsende action og er hjertevarm – du er sikret god underholdning.  


Nr. 17. Léon (Thriller) af Luc Besson

“Rengøringsmanden” Leon (Jean Reno) må modvilligt tage den unge pige Mathilda (Natalie Portman) til sig, da hendes familie udryddes i et narkoopgør. Hun søger tilflugt hos hendes genbo, Leon, en umiddelbart normal og til dels naiv mand. Han har sine daglige rutiner, hvor han tager mavebøjninger, drikker mælk og passer sin bedste ven, en blomst. 

Men Leons profession som rengøringsmand er et cover, for i virkeligheden er han lejemorder. Han har derfor ingen nære relationer, så da den 12-årige Mathilda kommer ind i hans liv, passer det ham ikke godt. Men med tiden udvikler det umage par et fortroligt venskab.

Filmen var en succes og er den hidtil mest sete franske film herhjemme i Danmark. Natalie Portman havde desuden sin debut som Mathilda i denne film. Hun og Jean Reno leverer fantastisk skuespil – en fantastisk film hvor du både får lyst til at grine og græde. 

Læs også:  Apple gør klar til lancering af streamingtjeneste til lavpris

Nr. 18. Reservoir dogs (Gangsterkrimi, Thriller) af Quentin Tarantino

En gruppe forbrydere med dæknavnene Mr. White (Harvey Keitel), Mr. Orange (Tim Roth), Mr. Pink (Steve Buscemi) 0g Mr. Blonde (Michael Madsen), begynder at mistænke hinanden for, at videregiver informationer til politiet, efter et mislykket forsøg på at stjæle nogle juveler. Politiet dukkede nemlig op midt i akten, og nu er en af dem såret. Tillid, bedrageri og loyalitet er blot nogle af de emner du møder i en vaskeægte Tarantino-klassiker hvor han både byder på humor, fede dialoger og voldelige scener. 

Dette kulthit er Quentin Tarantinos debutfilm som både instruktør og forfatte. Den udkom i 1992, hvor den blev modtaget rigtig godt af både publikum og kritikere.


Nr. 19. Forrest Gump (Drama, Komedie) af Robert Zemeckis

Forrest Gump er en klassiker fra 1994. Den bygger på romanen af samme navn, skrevet af Winston Groom. Filmen adskiller sig dog en del fra denne. Forrest Gump som film har haft stor succes og blev også nomineret til hele 13 oscars og vandt seks af dem.

Filmen er blandt de bedste film på Netflix lige nu, og handler om en helt almindelig, simpel og ikke specielt kloge mand, nemlig Forrest Gump (Tom Hanks). I hans rejse gennem livet følger vi ham i mødet med forskellige aspekter af kultur, historiske figurer og hans opfattelse og oplevelse af disse. Han får en del opmærksomhed for sine bedrifter som forretningsmand, sportsmand, krigshelt og meget andet, men det skyldes ikke helt flid og klogskab. Det skyldes nok nærmere hans hengivenhed, uskyld og varme person, der altid er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. 

Forrest Gump er en anmelderrost, hjertevarm fortælling om en umiddelbar mand der ikke helt kan finde ud af det, men alligevel kan han – en alletiders underholdende og hyggelig film til en aften på sofaen. 


Nr. 20. Extremely wicked, shockingly evil and vile (Biografisk thriller, drama) af Joe Berlinger

Du har helt sikkert hørt om seriemorderen Ted Bundy, der i 1970´erne slog en lang række kvinder ihjel. Joe Berlinger der også har lavet Netflix-dokumentaren Conversations With a Killer: The Ted Bundy Tapes, har nu forsøgt sig med en film om selv samme sag. 

Zac Efron spiller Ted Bundy, den jurastuderende kvindemorder. Han møder den enlige mor, Liz Kendall (Lily Collins), som forelsker sig i den charmerende unge mand. Historien fortælles primært fra Liz’s perspektiv, hans kæreste gennem lang tid, der nægter at tro at hendes mand er seriemorder.

Extremely wicked, shockingly evil and vile er en uhyggelig og skræmmende spillefilm – pas på ikke at lade dig blive revet med af Liz’ fascination af hendes mand, Ted. Vi anbefaler, at du kender lidt til sagen, inden du ser filmen. 


Nr. 21. Superbad (Komedie) af Judd Apatow

I Superbad møder du de to venner Evan (Michael Cera) og Seth (Jonah Hill), der ønsker at få det det bedste ud af deres sidste tid på high school. Evan og Seth er ikke ligefrem de sejeste på skolen, men da de får deres high-school-livs chance, vil de gøre næsten hvad som helst for at blive populære ved damerne. 

Da det endelige lykkedes de to fyre, at blive inviteret med til en fest, mod at skaffe en masse sprut, sætter de alt ind. Det er dog ikke så let, da de ikke er gamle nok til at købe alkohol i butikkerne. Her kommer de to venner ud i en hel række sjove og skøre prøvelser, for at opnår deres mål.

Superbad er vanvittig morsom; den sætter for alvor gang i lattermusklerne – helt ned i mavegulvet. 


Nr. 22. Hostel (Gyser) af Eli Roth

Tre unge backpackerer er på deres livs rejse gennem Europa. De gør stop ved et hotel i Bratislava, Slovakiet, der efter sigende skulle være fyldt med underskønne, promiskuøse damer. Rigtigt nok møder de også to vældig smukke damer. Det hele oser af sex, store bryster og villige damer – luften er tyk af amoriner! 

Det er næsten for godt til at være sandt, og de tre kammerater finder også hurtigt sig selv stå midt i hvad vi kun kan kategorisere som en kamp om overlevelser – forbered dig godt på lyden af knogler der knuses, og blod der sprøjter. 

Det siges, at The Hostel skulle have fundet inspiration i virkelige hændelser fra Thailand. Det gør bare historien endnu mere vanvittig, og derfor er den med på vores liste over de bedste film på Netflix lige nu. 

Vi opdaterer løbende vores liste over de bedste film på Netflix

Netflix’ indhold er dynamisk og opdateres hele tiden, men bare rolig – vi sørger hele tiden for at holde vores liste ajour med de seneste nye titler. Så kan du altid være sikker på, at den er opdateret med de bedste film på Netflix.

Fandt du ikke, hvad du søgte? Se vores liste over de bedste serier på Netflix.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like