Google Ads: Hvad er ROAS, og hvad kan du bruge det til?

Hvad betyder ROAS?
Hvad betyder ROAS?
Med ROAS kan du udregne, hvor meget du tjener, når du bruger én krone på markedsføring. Det er et vigtigt regnestykke, der blandt andet giver dig indsigt i, hvor effektiv din marketingindsats er.

ROAS er en forkortelse for Return on Ad Spend, som er en betegnelse for måden, hvorpå du måler effekten af din marketingindsats. Mål-ROAS er betegnelsen for den gennemsnitlige værdi, du ønsker at opnå, for hver krone, du bruger på dine annoncer.

Bruger du eksempelvis 50 kr. på annoncer, som du efterfølgende omsætter for 500 kr. for, så har du en ROAS på 1000%. Ved at kigge på dine kampagners ROAS, får du et gennemsigtigt og kvantitativt indblik i, hvor effektive dine annoncer er – samt hvordan de bidrager til vækst i din virksomhed.

Du kan således anende ROAS til at udarbejde fremtidige budgetter, strategier for din markedsføring samt overordnede beslutninger, der definerer din fremtidig marketingindsats. Det hele handler om at træffe de beslutninger, der har den mest positive indflydelse på din ROAS.

Hvordan udregner jeg ROAS?

Når du skal udregne, hvor meget omsætning du genererer, for hver krone du bruger, skal du tage den totale omsætning fra din annoncekampagne og dividere den med de omkostninger, der har været forbundet med den. Resultatet heraf er, hvor meget du tjener for hver krone, du bruger – altså, din kampagnes ROAS.

For at konkretisere det en smule, følger her et eksempel: Din virksomhed bruger 3.000 kr. på en kampagne på én måned. I samme måned omsætter den specifikke kampagne for 18.000 kr. Det betyder, at den har tjent sig selv hjem 6 gange, hvilket betyder, at du har en ROAS på 600%. Din udgift er 3.000 kr., hvilket betyder, at for hver krone, du bruger, omsætter du for du 6 kr.

Læs også:  Lagerstyring på webshop: Hvorfor anvende et system til lagerstyring?

Afhængigt af, hvor meget du tjener på dine produkter eller ydelser, vil ovenstående være et godt resultat.

ROAS-beregner

Med en ROAS-beregner kan du nemt regne ud, hvad din ROAS er. Klik her for at prøve Search Partners ROAS-beregner, der hurtigt og nemt kan give dig et overblik over, hvor meget du tjener for hver krone, du bruger.

Hvornår er en ROAS god?

Afhængigt af, hvor meget du tjener på dine produkter eller ydelser, vil ovenstående være et godt resultat. Hvorvidt, en ROAS er acceptabel eller ej, afgøres af, hvor mange penge du tjener på din omsætning. Der er derfor intet definitivt svar på, hvornår en ROAS er god, da det i høj grad er et spørgsmål om din profitmargin.

I de fleste tilfælde vil ovenstående eksempel, hvor din ROAS er på 600 %, være et fornuftigt resultat. Generelt bør du stræbe efter at bruge maksimalt 20 % af det produkt, du sælgers, totale værdi til markedsføring. Det er dog ikke ensbetydende med, at det gælder i netop din forretning, da det igen handler om, hvor meget overskud du genererer på de enkelte produkter, du markedsfører.

Med Google Ads kan du anvende mål-ROAS som budstrategi, når du opsætter en kampagne. Du kan også vælge at sætte det som standardstrategi, når du opsætter flere annoncegrupper eller kampagner samtidig.

Hvis du vil aktivere din mål-ROAS, skal du have haft minimum 15 konverteringer de seneste 30 dage, da Google ellers ikke har mulighed for at beregne din ROAS på et begrundet grundlag. Faktisk bør du vente, til du har haft minimum 50 konverteringer, før du aktiverer mål-ROAS som budstrategi, hvis du vil være sikker på, at algoritmen har nok data til at kunne træffe automatiske beslutninger på et begrundet grundlag.

Læs også:  Gratis tv-streaming: 7 digitale tv-tjenester, der ikke koster noget

FAQ: Fakta om ROAS

Herunder finder du svar på dine spørgsmål om ROAS. Samtidig er der information, som kan være nyttig, når du skal oprette annoncer i eksempelvis Google Ads. Alle svar i nedenstående FAQ er beskrevet i artiklen herover, men den er praktisk, hvis du ikke ønsker at læse ovenstående.

Hvad er ROAS en forkortelse for?

ROAS er en forkortelse for Return on Advertising Spend. Begrebet dækker over, hvor meget omsætning du genererer, når du bruger en krone på markedsføring. Typisk bruger man termen i forbindelse med kampagner på Google Ads-annonceringsværktøj.

Hvorfor får jeg ud af at bruge ROAS?

ROAS er en nem og simpel måde til at vurdere, hvor meget du får ud af de penge, du bruger på markedsføring. Det er vigtigt, at du ved, præcis hvor meget du tjener på dine kampagner, så du kan forholde dig til, om du rent faktisk tjener penge på dem.

Herudover er det en udregningsmodel, der anvendes af systemer som Google Ads og Google Analytics. ROAS tager udelukkende udgangspunkt i, hvor meget du omsætter for, når du bruger 1 kr. – det er op til dig at udregne, hvorvidt du rent faktisk tjener penge på denne omsætning.

Er der forskel på ROAS og ROI?

ROI er en anden betegnelse indenfor online marketing, som du måske er stødt på. Den er dog relativt anderledes end ROAS, da begrebet er en forkortelse for Return on Investment.

Det dækker således over den procentvise fortjeneste, du opnår ved en kampagne – forskellen er, at ved ROI tages der højde for dit overskud fremfor udelukkende dine omkostninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like