Der findes utallige eksempler på fake news, og det var især under den sidste amerikanske valgkamp, udtrykket for alvor blev udbredt. Russiske trolls udgave fake news, som menes at have haft en indflydelse på udfaldet af valgkampen.
Hvis du vil lære at skelne mellem, hvad der er sandt og falskt på nettet, følger herunder en række tips, du kan bruge, når du skal identificere fake news.
#1: Kender du afsenderen?
I Danmark kender vi de fleste større aviser, fordi vi er et lille land. Sådan er det imidlertid ikke med udenlandske medier, hvorfor du bør være varsom, hvis du læser en nyhed fra et medie, som du ikke kender i forvejen.
Tag altid dine kritiske briller på, uanset hvad du læser, hvis det kommer fra en kilde, som du ikke er sikker på, hvorvidt er troværdig eller ej. Undersøg, om sproget fejler noget, er grammattisk korrekt og lignende, før du blindt stoler på, hvad du læser.
#2: Har du læst nyheden andre steder?
Det er de færreste medier, som er de eneste, der beskriver en sensationel nyhed. Du kan derfor med fordel undersøge, om den nyhed, du netop har læst, har været publiceret andre steder. Hvis ikke det er tilfældet, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om fake news, hvis nyheden vel at mærke virker for god til at være sand.
Du kan naturligvis godt være ude for, at en nyhed udelukkende publiceres i ét medie, når den netop er kommet ud, men ikke desto mindre bør du stadig undersøge det, før du blindt stoler på, at informationen er retvisende.
#3: Er sproget fyldt med fejl?
Et af de punkter, du nemmest kan spotte en falsk nyhed, er, hvis sproget er fyldt med fejl og ikke grammatisk korrekt. Hvis det er tilfældet, er der stor sandsynlighed for, at det ikke er en ægte nyhed, da sproget på de fleste respekterede og troværdige medier bliver korrekturlæst.
Du vil også kunne spotte en falsk nyhed, hvis den lyder som noget, der er oversat direkte via Google Translate eller andet. Det kan være et tegn på, at det er udenlandske svindlere, som står bag nyheden.