Dating-apps: Apps til dating vinder frem

Dating apps
Dating apps
Uanset hvilken partner, du leder efter, findes der en app til formålet. Dating-apps vinder frem, og der er flere apps på markedet end nogensinde før. Se her, hvorfor dating-apps er blevet så populære.

Dating har eksisteret i lige så lang tid, som mennesket har gået på denne jord. Det er dog alligevel en forholdsvist ny tendens, at datingmarkedet primært domineres af apps. De har erstattet kontaktannoncerne, der blev indrykket i aviser og ugeblade før i tiden.

Dating-markedet vokser hele tiden

I dag står det dog anderledes til. Datingmarkedet er fyldt med forskellige apps og tjenester, der gør det muligt at finde en partner direkte fra telefonen – og det er ikke længere tabu at gøre brug af de mange datingtjenester, der findes til telefonen.

Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, og selvom nogle vil mene, at det ikke fører til ægte kærlighed, er der alligevel utallige eksempler på par, der har fundet hinanden på de sociale medier, via apps eller datingtjenester på nettet.

Der findes således apps til stort set alle præferencer, uanset om du søger en kæreste, et engangsknald eller noget helt tredje – og om du er til mænd, kvinder, ældre, yngre og alt, der befinder sig derimellem. Du kan eksempelvis se en oversigt over dating apps for unge her.

De fleste datingsider har en app

For år tilbage, da det digitale datingmarked stadig var en ny tendens, var alle datingtjenester browserbaserede. I takt med smartphonens indtræden på markedet har markedet dog ændret sig, så de fleste datingtjenester nu findes som apps også.

Det er de færreste, der henter apps ned nu til dags, medmindre de rent faktisk giver én værdi, som man ikke kan få ved blot at benytte browseren på ens telefon. En dating-app har en lang række klare fordele, da den i de fleste tilfælde er lettere og mere intuitiv at benytte sig af, når den findes i en app-version.

Læs også:  Hvad er et ERP-system?

Tinder styrer markedet

Tinder er den nok mest populære dating-app, der findes. Den er umulig at komme udenom, da den i høj grad har været med til at revolutionere den måde, vi lærer andre mennesker at kende hinanden på. Selvom den har været udskældt for at være en app, der primært går ud på at finde engangsknald, er der utroligt mange par over hele verden, hvis forhold primært kan tildeles Tinder.

Tinder er utroligt nem og simpel at anvende, hvilket er en klar fordel ved app’en. Det tager ikke lang tid at oprette en bruger, da den blot forbindes med ens Facebook-bruger. Måden, hvorpå du får kontakt til andre, er ved at swipe til højre eller venstre. Afhængigt af, hvilken vej du swiper, vurderer du, om du er interesseret i en profil eller ej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like