PlayStation 5 er på vej: Her er, hvad vi ved – og nye rygter om lanceringsdato

PlayStation 5 rammer formentlig handlen i 2020. Her er alt, hvad vi ved om den næste konsol fra Sony.

PlayStation 5: Mere end 90 millioner mennesker verden over ejer en PlayStation. Når den nye PlayStation 5 lanceres næste år, kan man forvente en opgradering af lyd- og billedside samt kraftigere specifikationer end nogensinde før.

Den nye PlayStation 5 kommer med en SSD-hardisk og en forbedret processor i forhold til sin forgænger. Det giver hurtigere load-tider og behandling af data, end de tidligere konsoller har kunne præstere.

Du kommer til at kunne spille dine gamle spil

Herudover bliver PS5 bagudkompatibel, så du kan spille dine PS4-spil på konsollen. Det betyder også, at det bliver muligt at anvende fysiske spil, selvom Sony generelt satser på cloud-gaming, hvor dine spil ligger i skyen.

Introduktionen af cloud-gaming vil komme til at ændre konsolverdenen. Det betyder i praksis, at du vil kunne streame spil uafhængigt af spillekonsol.

Sony og Microsoft i overraskende samarbejde

Udover at både Sony og Microsoft er på vej med henholdsvis en ny PlayStation og X-Box, så varsler de et samarbejde. De har altid ligget i konkurrence, men nu lader det til, at de har allieret sig.

Det sker som følge af Google og Amazons indtog på gaming-markedet. De er nemlig i gang med at udvikle cloud-løsninger, der betyder, at du i fremtiden ikke er afhængig af at købe fysisk eller downloade – du streamer bare dine spil. Præcis, som du er vant til med musik, film og serier.

Google og Amazon er to mastodonter indenfor tech-branchen, og noget tyder da også på, at det er det, der ligger til grund for det overraskende samarbejde mellem Sony og Microsoft. Selvom de ligger tungt på konsolmarkedet, kan de forvente sig kamp til stregen, når Google og Amazon entrerer markedet.

Læs også:  PlayStation 5: Se her, hvornår den kommer - og hvorfor du bør glæde dig

Hvad cloud-tjenesten kommer til at hedde, og hvornår den lanceres, vides endnu ikke.

Hvornår kommer PlayStation 5?

Rygterne har svirret længe, og vi ved med sikkerhed, at den nye PlayStation ikke rammer butikkerne i år. Meget tyder på, at det bliver i april af 2020. Intet officielt er dog meldt ud endnu, så om lanceringen bliver forsinket, er endnu uvist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like
Læs mere

Sådan vælger du den rette investeringsplatform

Hvis du lige er begyndt at investere i aktier på nettet, eller hvis du overvejer at begynde, har du sikkert flere gange overvejet, hvilken investeringsplatform der mon er den rette for dig. Og selv investorer med flere års erfaring bør måske ind imellem stille sig selv samme spørgsmål. Der kan nemlig være stor forskel på de investeringsplatforme, der findes på nettet.
Læs mere