Bogholderi: Hvilket regnskabsprogram skal jeg vælge?

Der findes efterhånden mange regnskabsprogrammer på markedet, og de har hver især deres fordele og ulemper. Herunder får du en række gode råd til, hvordan du vælger det rigtige regnskabsprogram til din virksomhed.

Et regnskabsprogram er en applikation, som hjælper dig med at holde styr på dine indtægter og udgifter – en disciplin, der før i tiden blev udført i et regneark eller i hånden. De tider er heldigvis ovre, da regnskabsprogrammerne gør det markant nemmere at holde styr på dine regnskaber.

I denne artikel kan du læse mere om de mest populære regnskabsprogrammer, så du har en idé om, hvilket der matcher dit behov bedst, når du er færdig med at læse. Du bør dog sikre dig, at du har sat dig grundigt ind i dit behov, før du vælger.

Med nogle regnskabsprogrammer kan du helt droppe revisoren eller bogholderen, hvis du har en lille virksomhed, mens andre primært henvender sig til revisorer. hvis du har brug for hjælp til regnskabet, kan du med fordel finde en bogholder fra Ageras.

Dinero vinder på brugervenlighed

Dinero henvender sig til dig, der er soloselvstændig eller driver en lille til mellemstor virksomhed, men primært selv ønsker at stå for dit regnskab. Du kan godt tilknytte en revisor eller bogholder, selvom du anvender Dinero, men det er primært tiltænkt dig, der selv vil stå for det.

Regnskabsprogrammet har en lang række features, og det er utroligt brugervenlig. Du får således et godt regnskabsprogram til begyndere, men som også fungerer, når din virksomhed skalerer og bliver større.

Billy vinder på pris og support

Billy, som tidligere gik under navnet Billy’s Billing, er et regnskabsprogram, som har eksisteret i mange år efterhånden. Det er et brugervenligt og nemt regnskabsprogram, som har mange af de samme features som Dinero, omend det ikke er helt så avanceret.

Læs også:  4 tips til at lancere et nyt tech-produkt

Der, hvor Billy virkelig skiller sig ud, er, at de tilbyder support til gratis medlemmer. Det gør Dinero ikke, og du kan derfor komme i gang uden at bruge en krone – også selvom du sidder fast og får brug for hjælp. 

E-conomic er det professionelle regnskabsprogram

Hvis du har en bogholder eller revisor tilknyttet, eller du driver en større virksomhed med mange ansatte, så bør du vælge E-conomic. Det er dyrere end de øvrige regnskabsprogrammer, men det er også langt mere avanceret.

Du bør overveje E-conomic, hvis du har en virksomhed, som skalerer hurtigt eller allerede har en stor størrelse. Du kan med fordel bruge E-conomic, hvis du har en revisor eller bogholder, som står for at holde styr på dit regnskab.

Det er det mest professionelle værktøj, men det henvender sig ikke til dig, der ønsker at stå for dit regnskab selv for at spare penge. Her når du længere med Dinero eller Billy. Til gengæld vil din revisor, i tilfælde af at du har sådan en tilknyttet, formentlig kræve, at du anvender E-conomic.

Hvilket regnskab skal jeg vælge?

Du bør vælge det regnskabsprogram, som passer til din virksomheds størrelse og dine kompetencer indenfor regnskab. Hvis du ønsker at holde udgifterne nede ved selv at stå for dit regnskab, bør du vælge Dinero eller Billy, som er gratis at komme i gang med.

Vil du i stedet hellere have en revisor tilknyttet, som står for at tage sig af dit regnskab, så skal du vælge E-conomic. Det er den mest professionelle løsning, men ikke det regnskabsprogram du skal vælge, hvis du ønsker selv at stå for dit regnskab uden at have særlige kompetencer indenfor det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like
Læs mere

Guide: Vælg de bedste trådløse høretelefoner

Er du på udkig efter nye høretelefoner, men er usikker på, hvad du skal vælge? Der er flere ting at overveje, når det kommer til at finde de bedste trådløse høretelefoner på markedet. Her kan du læse om de vigtigste faktorer, du skal tage i betragtning, når du køber nye høretelefoner, samt fordelene ved både over-ear og in-ear hovedtelefoner.
Læs mere